Fjerde trofæ til Mosegaards Autolakering (september 2009)

Det synes indlysende, at Mosegaards Autolakering i Bramming er en fast bestanddel af kædesamarbejdet LAKexperten A/S.
For efter personalet for fjerde gang ud af fire mulige vandt prisen som bedst lakerede lastbil ved Nordic Trophy konkurrencen i Sverige for nylig – synes der at være vægt bag ved ordene i kædens slogan - ’når kvalitet er mere end farve’.

Netop den påstand fik dommerkomiteen øjensynligt også øje på ved Nordic Trophy konkurrencen. Og det samme gjorde indehaver af Mosegaards Autolakering, Frank Mosegaard.

- Det er jo fjerde gang, vi vinder prisen ud af de fire gange, vi har stillet op i konkurrencen, så det må siges at være en ret pæn statistik. Men det er helt klart Ray’s (Ray Hill, red.) kunstneriske egenskaber og vores håndværk, der har gjort det muligt at vinde denne konkurrence igen, mener Frank Mosegaard.
 
I syv år har Mosegaards Autolakering haft et tæt samspil med den amerikanske airbrush-kunstner, Ray Hill, som til daglig er bosiddende i Sverige. Et samarbejde som i år kom den nordjyske vognmand, Henrik Guldager, til gode i form af den nydesignede Volvo-lastbil med tilnavnet ’Bonneville Bomber’.
- se billedserien...
MOSEGAARDS AUTOLAKERING - SMEDEVEJ 10 - 6740 BRAMMING - 75 17 44 41 - FAX 75 17 46 47 - post@mosegaards.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net